Bryllup ved Middelfart på Hindsgavl Slot

Bryllup på Hindsgavl Slot på endnu en smuk dag i Juni. Lyset var flot, brudeparret flotte, mange smukke bryllupsgæster og Hindsgavl er jo pragtfuld. Hindsgavl slot ligger smukt i naturens omgivelser i udkanten af Middelfart. Brudeparret havde valgt at blive gift i haven udenfor slottet. Der var hyret præst, DJ, bryllupsfotograf og meget andet ind til den store dag. Vi var med fra forberedelsen om morgenen til der blev danset på dansegulvet om natten. Parret havde valgt vores store bridezilla pakke og de fik derfor masser af fine bryllupsbilleder at kigge igennem.

Parret fra Norge og Nordjylland

Brudeparret mødte hinanden for 3 år siden til nogle festligheder. De har holdt sammen lige siden og man fornemmede også et par, der var rigtig glade for hinanden. Familien og vennerne var også lykkelige på brudeparrets vegne. Da parret havde sagt ja til hinanden i Hindsgavl haven, blev der skåret bryllupskage for. Alle gæsterne fik sig noget koldt og drikke imens vi tog parret med ned i haven omkring Hindsgavl slot og lavede de officielle bryllupsportrætter af parret. Efter portrætterne lavede vi gæstebilleder og det store kongefoto på trappen foran slottet. Resten af dagen og aftenen gik med at lave unikke stemningsbilleder af alt på Hindsgavl, ligefra bordpynt, udsnit af brudekjolen, vielsesringe, brudebuketten og meget mere. Vi takker fordi brudeparret havde valgt Vores Store Dag, som bryllupsfotograf på parrets store dag.

Hindsgavl Slot (Bryllup på Hindsgavl Slot)

Hindsgavl Slot er en herregård og tidligere kongsgård og stamhus på en halvø i Vends Herred vest for Middelfart. Den nuværende bygning blev opført i 1784 efter tegninger af Hans Næss, slottet ligger tæt ved Hindsgavl Voldsted.

Hindsgavls oprindelse taber sig i tidens mørke. Sidste led af navnets ældste form “Hegnesgaffuel”, gavl, er den gl. betegnelse for en klint-afgrænset odde. Området hed Hegnet og blev brugt til kongelig jagt. I slutningen af 1200-tallet opførtes en borg “Hegnets Gavl” på en banke på halvøen. Under kampen mod de fredløse blev Hindsgavl ødelagt (1287), men må dog atter have været rejst 1295, da der dér på et møde i mellem Erik Menved og Hertug Valdemar af Sønderjylland samt Erik Præstehader af Norge blev afsluttet en våbenstilstand. 1298 var krigen på ny brudt ud og Hindsgavl i kongemordernes magt. 1317 blev Fyn og dermed Hindsgavl pantsat til de holstenske grever; Valdemar Atterdag belejrede den forgæves 1358, men vandt den senere tilbage for Kronen og gav den som len til den rige holstener Bernike Skinkel. 1436 overdrog Erik af Pommern den til sin fætter Hertug Bugislav, der imidlertid alt 1439 forlod landet, og Hindsgavl kom atter under Kronen og styredes af kgl. lensmænd.

Hvilket fotoudstyr bruger man til et bryllup?

Middelfart

Hindsgavl slottet ligger ved Middelfart i skønne naturomgivelser. Middelfart er en by på Fyn. Byen ligger i Middelfart Kommune og hører til Region Syddanmark. Det gamle navn Melfar betyder “farvandet man rejser mellem” eller “den mellemste overfart” og henviser dermed til færgetrafikken mellem Jylland og Fyn. Byen er placeret mellem Lillebæltsbroen og Den gamle Lillebæltsbro ved Lillebæltssmalleste sted. Byvåbnet forestiller et skib fra Middelfart. Fra Middelfart er der nordpå 11 kilometer til Fredericia, 34 km til Assensmod syd og knap 46 km til Odense mod øst.